Login
 
At bo til leje

I forbindelse med, at du nu har valgt at bo til leje, er der en række forhold, som vi gerne vil informere dig om.

 

Når du bor til leje, betaler du en leje til udlejer, medens denne betaler ejendommens driftsudgifter m.v. Disse driftsudgifter har det med at stige, hvorfor du må påregne, at sådanne stigninger tillægges din husleje, ved at vi sender dig en lejeforhøjelse en gang om året.

 

En gang årligt bliver der udarbejdet forbrugsregnskaber. Ved regnskabsårets afslutning bliver du kontaktet af forbrugsaflæsningsfirmaet, som foretager aflæsninger i hele ejendommen. For at få en korrekt fordeling af forbruget, er det meget vigtigt at alle lejere i ejendommen er hjemme, når denne aflæsning foretages.

 

Når vort kontor modtager årsafregningen fra forsyningsselskabet, cirka 1 til 2 måneder efter årsafslutningen, bliver regningen fra forsyningsselskabet, samt oplysninger om lejernes indbetalte aconto beløb sendt til varmeaflæsningsfirmaet.

 

Varmeaflæsningsfirmaet udarbejder herefter forbrugsregnskabet for de enkelte lejemål. Når vort kontor modtager forbrugsregnskabet fra varmeaflæsningsfirmaet bliver dette indtastet i vort EDB-system, hvorefter opgørelserne bliver fremsendt til nuværende og tidligere beboere.

 

Som du kan læse af ovenstående er arbejdsgangen i forbindelse med udarbejdelsen af forbrugsregnskabet stort. Du må derfor påregne, at der kan gå op til 5 måneder fra forbrugsåret er afsluttet, til du modtager det endelige forbrugsregnskab.

 

Af administrative hensyn bliver eventuelle efter- eller tilbagebetalinger opkrævet eller modregnet i den almindelige opkrævning af leje m.v.  

SYDDAN A/S | Hjulsporet 27 | 4930 Maribo | Telefon 54 78 14 00 | info@syddan.dk